TREND: Leopardprint


 

En af sensommerens og efterårets største tendenser er leopardprintet. Man ser efterhånden det sexede dyreprint over alt - Både i hjemmet og i garderoben.

Og det er ikke første gang dét sker. Tendensen kom nemlig for første gang rigtig ind i modebilledet i 60'ernes boheme bevægelse. Siden da har den vist sig mange gange på 'cat'walken (hvis I forstår sådan en lille en) og den er efterhånden blevet et tidsløst print. Derfor kan du roligt investere i leopardprint til din basisgarderobe og være sikker på at du kommer til at bruge de printede bodystockings i mange sæsoner fremover.

Styling
Leopardprintet udtrykker et modigt look! Det pifter dit outfit op og skal bruges med mere minimalistiske items fra din garderobe for at blive fremhævet som den unikke detalje det er. Neutrale farver som sort, hvid og armygrøn er rigtig gode op imod leopardprint og giver et roligt udtryk. Er du derimod klar på lidt mere spræl i din styling, så kombiner printet med farven rød eller koboltblå, der begge er farver, der fremhæver de populære pletter.

Hos The Bodystocking har vi brugt tid på at finde det helt perfekte mønster af leopard. Det var vigtigt for os at farvenuancerne i printet også passede godt til en skandinavisk lys hudtone og at printet ikke så for "pelset" ud. Vi er selv helt vilde med den kvalitet vi valgte til produktionen og i øjeblikket kan du finde to forskellige bodystockings i leopardprint på webshoppen;
Den simple og altid sikre klassiker Merry body & den smukke Fabulous body, hvor båndene kan bindes på mange forskellige måder.

God fornøjelse med din personlige styling af leopardprintet!



Designer, The Bodystocking

  


Leave a comment


Please note, comments must be approved before they are published